En god tarp er hurtigt købt. At sætte den sådan op, at den virkelig holder dig tør i vedvarende regn og sidevind, er det egentlige arbejde.
De fleste nætter, der går galt, fejler ikke på materialet. De fejler på en slap rygline, en for flad bardunvinkel eller en tarp, der sidder tyve centimeter for højt. God rigging koster ikke andet end et par minutter og lidt rutine – og den afgør, om du vågner tør om morgenen.
Denne guide handler ikke om, hvilken tarp du skal købe, men om hvad du gør med den, når du står mellem to træer, og det begynder at dryppe.
Gennemgående eller delt rygline?
Det er den første og vigtigste beslutning, og den bestemmer resten af din opstilling.
Den gennemgående rygline (continuous ridgeline) er én enkelt line, der spændes fra træ til træ. Tarpen hænger på den med to forskydelige knuder eller med hardware og kan skubbes frem og tilbage på linen.
- For: Du kan spænde linen først og trække tarpen hen over – i regnvejr kan du så sætte det hele op i tørvejr. Tarpen kan centreres bagefter. Og du har en line over dig, hvor pandelampe, sokker og håndklæde kan hænge.
- Imod: En gennemgående line hænger altid lidt, det kan fysisk ikke undgås. Du skal bruge lidt mere line og lidt mere øvelse.
Det delte ophæng (split ridgeline) består af to separate liner, hver fra et af tarpens hjørner til træet.
- For: Ryggen bliver rigtig stram, fordi intet hænger. Lettere, mindre materiale, hurtigere at sætte op i godt vejr.
- Imod: Ingen forskydning, ingen tør opstilling, ingen line til at hænge ting på.
Anbefaling: Hvis du er ny, eller tit er ude i dårligt vejr, så tag det gennemgående ophæng. Er du hurtigt og let på farten og regner med godt vejr, er den delte variant bedre. Mange ender med at have begge dele i skabet og vælger efter vejrudsigten.
Spænd ryglinen rigtigt
Tre ting afgør alt her: højde, spænding og centrering.
Højde. Tarpens rygline skal sidde omkring 20 til 30 centimeter over din hængekøjes ridgeline. For højt, og regnen kommer ind fra siden. For lavt, og du støder ind i den, når du sætter dig – og ved kondens drypper tarpen ned i ansigtet på dig.
Spænding. Linen skal være stram, ikke „den er nok fin". Tommelfingerregel: Trykker du den ned på midten med en finger, og den giver mere end to-tre centimeter efter, er den for slap. En slap rygline samler vand, og en tarp med en vandblære i er den hurtigste vej til en våd nat.
Centrering. Tarpen skal sidde midt over hængekøjen, ikke midt mellem træerne. Det er ikke det samme, så snart træerne er forskelligt tykke, eller terrænet skråner.
Til at fiksere: Prusikknuder virker, koster ingenting og holder. Men når de er våde, strækker de sig fast, og med kolde fingre eller handsker er de besværlige. Titanium-hardware som Dutch Titanium Wasp løser netop det problem: kan betjenes med én hånd, også når du ikke kan mærke dine fingre længere. Om sommeren er det komfort. I november er det forskellen mellem to og ti minutter.
Barduner: den undervurderede del
Der diskuteres meget om ryggen, men ved hjørnerne sjuskes der. Og det er bardunerne, der afgør, om din tarp står i vinden eller blafrer.
- Vinkel: Målet er cirka 45 grader til jorden. Tydeligt fladere, og linen trækker tarpen til siden i stedet for at spænde den. Tydeligt stejlere, og fladen fanger for meget vind.
- Længde: To meter pr. hjørne er en god standard. Alt kortere tvinger dig til at sætte pløkken præcis der, hvor stenen ligger.
- Synlighed: Reflekterende barduner er ikke legetøj. Over en usynlig line falder man præcis én gang – og river som regel pløkken op samtidig.
- Strammer: Små dimser som Hookworm eller Ringworm erstatter knuder. Så kan du stramme op om natten uden først at lede efter pandelampen.
Og: stram efter. Silnylon strækker sig, så snart det bliver vådt, på nogle tarps flere centimeter. Bruger du tredive sekunder mere, før du lægger dig, har du et strammere tag om morgenen.
Tre opstillinger, du bør kunne
A-Frame. Standarden: tarpen symmetrisk over ryglinen, alle fire hjørner bardunet i 45 grader. Virker næsten altid, er hurtig og beskytter godt. Den dækker de fleste af alle nætter.
Porch Mode. Den ene side stilles op med stokke, den anden bliver nede. Du får en åben, overdækket forplads til at lave mad og sidde. Ideel til tørre, vindstille aftener – og straks dårlig, når vinden drejer.
Storm Mode. Ryglinen så lavt som muligt, tarpen trukket næsten ned til jorden, vejrsiden helt lukket, bardunerne korte og stramme. Du mister al komfort og vinder en nat, hvor intet sker. Det er den opstilling, man bør have øvet en gang i tørvejr – ikke for første gang klokken 23 i storm.
De fem mest almindelige fejl
- Tarpen for højt. Ser luftigt ud, lukker regnen ind. Hellere lavere, end du tror.
- Ryglinen for slap. Samler vand og overfører hver bevægelse til tarpen.
- Bardunering for flad. Den hyppigste grund til blafrende hjørner.
- Ingen dryppestop. Vand løber langs ophænget ned i hængekøjen. Et kort stykke snor, løst bundet om ophænget, løser det for under et gram.
- Træerne ikke tjekket. Dødt træ over dig er det eneste i denne guide, der virkelig er farligt. Kig altid op, før du spænder noget som helst.
Hvilken tarp til hvilket brug?
Kort, for det er egentlig ikke det, det handler om her:
- Minifly – minimal, til sommer og gramjagere. Lidt reserve.
- Thunderfly – allrounderen med døre. Til tre sæsoner det mest fornuftige valg.
- Superfly – stor flade, masser af beskyttelse, egnet til vinter og vedvarende regn.
- Mountainfly – når det bliver barsk, og du har brug for plads til udstyr.
En Tarp Sleeve er i øvrigt det mest undervurderede tilbehør overhovedet: Med den ruller du tarpen ud og ind i regnvejr, uden at resten bliver vådt.
Det, der tæller til sidst
Rigging er håndværk, ikke viden. Du lærer det ikke ved at læse det her, men ved at sætte din opstilling op tre gange i haven, til den sidder – og så en gang i mørke. Derefter tager den fire minutter, og du tænker ikke længere over det.
Hvis du er helt ny: gennemgående rygline, A-Frame, 45 grader, stramt, lavt nok. Så kommer du igennem næsten enhver nat i Centraleuropa.